Odsherred Kunstmuseum inviterer til reception.
Ny publikation er landet på Odsherreds Kunstmuseum: Casper Aguila og Frederik Næblerød: Odsherred Projects med tekst af Britta Tøndborg.
Kataloget er fuld af fotos af de mange kunststorm-projekter, de to kunstnere har lavet i Odsherred og naturligvis deres to udstillinger på Odsherred Museum, Places like this og Odsherreds Kunstmuseum, Timeline.
Receptionen starter med en uformel samtale med kunstnerne om kataloget, deres fælles projekter i Odsherred og de to udstillinger, de har skabt sammen i Odsherred.
Museet byder på en lille forfriskning. Der er gratis adgang til receptionen, og alle er velkomne. Vi glæder os til at se jer.
Kataloget: Casper Aguila og Frederik Næblerød: Odsherred Projects, er til salg på dagen. Køb et eksemplar og få det signeret af kunstnerne.
Tid: Lørdag den 4. oktober kl. 14.00-15.30
Sted: Odsherred Kunstmuseum, Rødhøj 11, Asnæs.

Casper Aguila og Frederik Næblerød: Odsherred Projects. Foto: Museum Vestsjælland.

