Det er sidste chance for at opleve butleren James, Miss Sophie og ikke mindst tigeren i publikumsbaskeren 90-års fødselsdagen på Odsherred Teater.

Det prisbelønnede og anmelderroste kompagni DON GNU står for iscenesættelsen, og du kan glæde dig til en teateroplevelse, som vil forbløffe og forføre dine sanser og få dig til at grine og græde på samme tid.
En teateroplevelse, hvor Marx Brothers slapstick-humor møder Monty Pythons surrealistiske satire.

Efter den obligatoriske nytårstale, går vi til bords, og her vil en helt særlig tjener og i denne anledning hans undertjener tage dig med på en rejse tilbage til en tid med sort-hvide film, men hvor farver, musik og dans eksploderer i et festfyrværkeri af følelser og oplevelser. Det hele kulminerer, når vi sammen træder ind i det nye år.

Så slå dig ned og lad os tage dig med på en rejse gennem tid og rum, som du ikke vil glemme lige med det samme, hvor ingenting er, hvad det ser ud til!

DON GNU laver action teater i et legende og poetisk univers og har flere gange gæstet Odsherred Teater.

Køb billetter her

Foto: ABW