Sommerferie med Malergården.

Tag familien med og brug nogle fornøjelige timer på at flekse kreativitetsmusklerne med inspiration i Swanes farverige kunstnerhjem.

Leg med ler på vores lerstation. Lav skøre og sjove billeder af gamle bøger og sjove materialer på collagestationen. Mal et mesterværk på lærred.

Start med at opleve kunstnerfamilien Swanes unikke kunstnerhjem i børnehøjde sammen med museumsformidleren. Tag inspirationen med og lav et eget kunstværk i værkstedet med materialer fra de tre kunststationer. Tag alle mesterværkerne med hjem.

Kunstworkshoppen er for børn og deres voksne. Find tider og køb billet på forhånd på Museum Vestsjællands hjemmeside. Evt. resterende billetter er til salg i døren.

Ill.: Lili
Lili med pensler og farver. Sommerferie med Malergården. Foto: Museum Vestsjælland.