Kalenderen siger december, og julestemningen kan mærkes. Ønskelisten skal færdiggøres, der skal købes julegaver, laves konfekt og hygges med dem vi har kær. Gigtforeningens Vestsjællandskreds byder dig velkommen til alle deres arrangementer med julehygge i lokalgrupperne.

De har også mange tilbud om arrangementer for 2024 – måske disse skal skrives på ønskelisten eller gives til en du holder af?

Se alle deres arrangementer her

Det første arrangement i 2024 er foredraget Kan anti-inflammatorisk kost hjælpe dit helbred med Martin Kreutzer i Odsherred. Og hvis du tilmelder dig inden 31. december, trækker de lod om en fin gave fra webshoppen.

Som medlem af Gigtforeningen får du gode rabatter på produkter i webshoppen. Mange af produkterne er også oplagte gaveidéer, f.eks. udstyr til køkkenet, kvalitetspuder eller træningsredskaber. Der alle er relevante i forhold til at skabe større livskvalitet, når du lever med gigt.

Hvis du melder dig ind samtidig med dit varekøb, får du rabat med det samme.

Gigforeningen Vestsjælland dækker Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Slagelse, Korsør og Sorø.

Formanden og Bestyrelsen sender alle varme julehilsener med ønsket om en glædelig jul og et lyst og lykkeligt Nytår.