Vild med borgruiner?
Så tag med på guided tur rundt om Næsholm med museets borgekspert den 7. juni kl. 19.00-20.00.
Næsholm borg fra middelalderen er undersøgt meget grundigt af arkæologer, og derfor har museets arkæolog og borgekspert en masse viden om stedet. Ruinen ligger på en ø i Nygaard sø i Odsherred, 3 km vest for Nykøbing. Den er en tidstypisk borg fra højmiddelalderen med voldgrav, vindebro, forsvarstårn og beboelseshuse. Man ved ikke, hvem der byggede borgen, men spor af en voldsom brand tyder på, at den til grunde efter en belejring af kong Valdemar Atterdag i 1340´erne.
Se med og hør mere på turen, som dog er uegnet for gangbesværede.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via: vestmuseum.billetexpressen.dk
Mødested: P-pladsen ved Næsholm, Nygårdsvej, Nykøbing Sj 4500.

Foto: Museum Vestsjælland