Demensindsatsen i Odsherred Kommune inviterer i samarbejde med Alzheimerforeningen Vestsjælland til foredrag med Ruth Frikke-Schmidt der arbejder som overlæge på Rigshospitalet og er professor på Københavns Universitet.
Vil du vide mere om, hvilke faktorer der kan påvirke ens risiko for at udvikle demens – og hvordan man sammen bedre kan forebygge det? Så er Odsherred Kommune og Alzheimerforeningens foredrag med Ruth Frikke-Schmidt noget for dig. Det foregår den 8. september 2023 kl. 16-17.30 på Baeshøjgaardsvej 6 i Vig. Det er gratis og alle er velkomne.