Politirapporten
Kl. 18.00 fik politiet en anmeldelse fra en 93-årig kvinde fra Nykøbing Sj. om en falsk bankmand, der havde forsøgt at fuppe sig til udlevering af hendes dankort med tilhørende PIN-kode. Den 93-årige var tidligere på eftermiddagen blev ringet op af en fremmed mand, der præsenterede sig som ansat i Danske Bank. På grund af mistænkelige transaktioner på den 93-åriges bankkonti blev opfordret til at aflevere dankortet i banken, men det var hun forhindret i. Den falske bankmand tilbød derfor afhentning af dankortet med PIN-kode på den 93-åriges bopæl. Kort efter dukkede en fremmed mand op, og under ophold på den 93-åriges bopæl ringede et familiemedlem. Under samtalen med familiemedlemmet gik det op for den 93-årige, at der var tale om fup.