Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Nykøbing Sjælland i tidsrummet 2023/08/22 til 2023/09/05.

Brændte frikadeller skabte røg – Holsts Have, Nykøbing Sj.- Odsherred

Kl. 15.26 kom et alarmopkald fra en nabo om at en røgalarm var gået i en to-etagers bygning på Holsts Have i Nykøbing Sj. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor ældre mand blev reddet ud og tilset i ambulance. Det viste sig, at der var gået ild i en gryde med frikadeller på komfuret, og det havde givet røgudvikling. Beboeren kom ikke noget til, og der skete ingen brandskade på boligen. Politiet kunne fortsætte til andre opgaver.

Udlændingeloven mv. – Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 14.00 lavede udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi en kontrol på en spiserestaurant i Nykøbing Sj.-området.

Politiet traf i den pågældende restaurant en 47-årig mand fra Indien, som var i færd med at arbejde på stedet iført arbejdstøj fra restauranten. Da manden hverken havde tilladelse til at opholde sig i Danmark eller i øvrigt en arbejdstilladelse, blev den 47-årige straks anholdt og sigtet for de to overtrædelser af udlændingelovgivningen.

Den 47-årige blev afhørt til sagerne og forblev efterfølgende i politiets varetægt, indtil politiet i samråd med Udlændingestyrelsen kan få afgjort, hvad der videre skal ske ham, herunder hvorvidt han skal udvises af Danmark med et efterfølgende indrejseforbud.

Indbrud i Perioden