Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Nykøbing Sjælland i tidsrummet 2023/04/12 til 2023/04/25.
Bil og motorcykel i alvorligt uheld – Nykøbingvej, Ruds-Vedby – Kalundborg
kl. 23.52 skete et alvorligt uheld i krydset Nykøbingvej/Rugskovvejvej ved Ørslev, Ruds Vedby mellem en bilist og en motorcyklist, som blev fløjet i helikopter til behandling efter uheldet.
Bilisten, en 30-årig kvinde fra Høng kørte ad Rugskovvej mod vest og stødte i krydset sammen med motorcyklisten, en 56-årig mand fra Slagelse. Motorcyklisten blev slynget af køretøjet og endte på en mark. Bilisten fortsatte lige over i krydset, hvor bilen trillede ned i en grøft.
Den 56-årige motorcyklist kom alvorligt til skade, så han blev hentet i lægehelikopteren og fløjet til traumebehandling. Bilisten slap uskadt efter uheldet. Meldingen fra sygehuset var senere, at motorcyklisten var uden for livsfare.
Hele krydset blev afspærret og bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet. Først omkring kl. 02.32 blev vejen genåbnet. Patruljen optog rapport om uheldet, hvor bilisten er mistænkt for at overtræde sin vigepligt. Parterne vil senere høre mere i sagen fra politiet.
Brand i knallert – Svanestræde, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 22.16 opdagede en opmærksom mand, at noget lyste op uden for hans vinduer. Det viste sig, at noget brændte på parkeringspladsen i Svanestræde bag en bagerbutik. En mand havde opholdt sig et stykke derfra, men gik efterfølgende fra stedet i retning mod Svanestræde.
Brandvæsnet og politiet kunne efterfølgende konstatere, at der var ildebrand i en knallert, som trods brandvæsnets indsats udbrændte. Der skete også mindre skader på asfalten, hvor den brændende knallert havde ligget.
Årsagen til branden i knallerten undersøges nu nærmere ud fra en tese om, at branden kan være påsat. Politiet fandt trods eftersøgning i lokalområdet ikke den mand, som havde opholdt sig på parkeringspladsen, mens knallerten brændte.
Politiet efterforsker nu sagen nærmere og vil i den forbindelse gerne i kontakt med den observerede mand, der beskrives som almindelig af bygning, lys i huden, sort skæg, iført sort kasket, sort tøj og hvide sko, så manden kan afhøres om sin tilstedeværelse på parkeringspladsen under branden. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger om enten mandens identitet eller til sagen i øvrigt.
Brandundersøgelse – Rørvigvej, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 23.15 var der udbrudt brand ved et sommerhus på Rørvigvej, så brandvæsnet var blevet tilkaldt.
Politiet kørte til stedet og kunne konstatere, at der var 3-4 meter høje flammer på en overdækket terrasse ved en bolig, hvis beboere var kommet ud i sikkerhed uden at være kommet til skade.
Brandvæsnet fik hurtigt bekæmpet flammerne i branden, der var slukket kl. ca. 23.35.
Branden havde forårsaget skader på diverse havemøbler, bjælker under taget på den overdækkede terrasse samt på en havedør, hvis rude var blevet ødelagt.
Politiet har optaget rapport om branden for at få klarlagt omstændighederne ved brandens opståen, idet gløder fra et askebæger måske være årsag til brandens opståen.
Lørdag – søndag:
Flere cykler og motorcykler stjålet ved indbrud i privat bolig – Stenstrupvej, Lumsås, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 08.45 bad en lokal mand politiet om hjælp til at undersøge en privat bolig efter et indbrud, hvor der var blevet stjålet flere cykler og motorcykler fra i løbet af weekenden.
Politiet kunne efterfølgende konstatere, at en rude i hoveddøren var blevet knust for at skaffe sig adgang til boligen på et ukendt tidspunkt i løbet af weekenden fra fredag eftermiddag til mandag morgen, hvor indbruddet blev opdaget.
Fra stedet havde tyven(e) stjålet flere cykler samt i alt fem motorcykler af mærkerne Honda og Moto Guzzi. To af motorcyklerne havde nummerplader på, mens de tre øvrige var uindregistrerede, men alle vil nu blive efterlyst som stjålne.
Politiet har foretaget tekniske undersøgelser på gerningsstedet og afventer nu resultatet heraf med eventuelle oplysninger, der kan være med til at identificere en eller flere mistænkte.
Nogle naboer i området er blevet kontaktet af politiet, men ingen har tilsyneladende set eller hørt noget mistænkeligt i løbet af weekenden. Til trods herfor ønsker politiet dog stadig oplysninger fra personer, der måtte enten have set personer eller måske fremmede køretøjer i området, eller at høre fra personer, der måtte have oplysninger om de stjålne køretøjer. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Mand varetægtsfængslet i sag om indbrud og narkobesiddelse – Lumsås. Nykøbing Sj. – Odsherred
En 62-årig mand blev søndag varetægtsfængslet som sigtet for narkobesiddelse og indbrud i Lumsås, Nykøbing Sj.
Lørdag fik politiet et tip om, at der på en adresse i Lumsås formentlig blev opbevaret koster fra en indbrud begået i samme område i dagene op til. En patrulje blev straks sendt til den ejendommen i Lumsås, hvor der blev foretaget ransagning. Her blev der i en lade fundet fire cykler, motorcykelreservedele og værktøj, som var blevet stjålet ved et indbrud på Stenstrupvej i Lumsås weekenden før.
Mens politiet var på ejendommen, ankom den mistænkte 62-årige mand til stedet. Han blev anholdt og sigtet for indbrud. Ud over tyvekosterne blev der ved ransagningen fundet ikke mindre end 281 gram amfetamin og godt 20 gram hash, så den 62-årige blev desuden sigtet for narkobesiddelse med henblik på salg.
Den 62-årige blev ved grundlovsforhøret fængslet til den 9. maj, og politiet arbejder nu videre med sagen. Flere koster blev leveret retur til ejeren, men politiet fandt også andre ting, som skal undersøges nærmere for at afklare, om det kan stamme fra andre indbrud.
Ved indbruddet på Stenstrupvej blev desuden stjålet flere motorcykler, men disse blev ikke fundet ved ransagningen. En motorcykel af mrk. Moto Guzzi blev dog efter indbruddet fundet efterladt på Annebergparken og udleveret til ejeren, men politiet leder fortsat efter de manglende motorcykler af mrk. Moto Guzzi og en uindregistret motorcykel af mrk. Honda.
To af de stjålne motorcykler var indregistrede og beskrives som:
Moto Guzzi, årgang 97, sort, reg. nr. CL26240.
Moto Guzzi, årgang 73, sort, reg.nr. EL17158.
Vidner som har oplysninger om de stjålne motorcykler bedes kontakte politiet på tlf. 114.
Narkokørsel – Egebjergvej, Anneberg, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 10.58 blev en 49-årig mand fra Nykøbing Sj. standset som fører af en personbil, som han førte ad Egebjergvej i nordlig retning.
Da politiet mistænkte ham for at være påvirket af narkotika under kørslen, blev han kortvarigt anholdt i forbindelse med en sigtelse for narkokørsel og udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Den 49-årige mente dog ikke at være påvirket, men vil blive underrettet om analyseresultatet fra den udtagne blodprøve, når analyseerklæringen foreligger.
Indbrud i Perioden
Nakke Nord, Nakke, Nykøbing Sj.
Stenstrupvej, Lumsås, Nykøbing Sj.