Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Nykøbing Sjælland i tidsrummet 2023/05/30 til 2023/06/13.

Brand i sommerhus – Lars Krandsvej, Klint, Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 15.11 slog håndværkere alarm til brandvæsnet, da der var gået ild i et sommerhus, hvor de arbejdede.

Brandvæsnet kunne trods brandslukningsindsatsen ikke redde sommerhuset, der udbrændte.

Ingen kom til skade ved branden, som nu undersøges nærmere, idet håndværkerne havde været i gang med tagpaparbejdet, da branden opstod. Politiet skal derfor undersøge, hvorvidt nogen kan drages til ansvar for brandens opståen.

Fuld mand kørt hjem – Algade, Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 13.41 fik politiet anmeldelse om, at en spirituspåvirket mand skabte utryghed i Algade i Nykøbing Sj. Da patruljen nåede frem traf de en 38-årig lokal mand, som var faldet til ro, men trængte til at komme hjem og sove. Den 38-årig blev kørt hjem i seng, hvorefter roen blev genoprettet i Algade.

Færdselsuheld – Nykøbingvej / Østergade, Grevinge – Odsherred

Kl. 14.31 rykkede politiet ud til krydset Nykøbingvej – Østergade, hvor to bilister kort forinden var stødt sammen.

Det viste sig, at en 39-årig kvinde fra Grevinge i en personbil var kørt ad Østergade mod vest og videre frem over stoplinjen i krydset ved Nykøbingvej. Under passagen af Nykøbingvej blev hun på sin højre side påkørt af en anden personbil, som en 61-årig kvinde fra Holbæk førte ad Nykøbingvej i sydlig retning.

Ingen af parterne kom til skade, men politiet optog rapport om sammenstødet ud fra en mistanke om, at færdselsloven kan være blevet overtrådt.

Hund i varm bil – Vesterbro Torv, Nykøbing Sjælland

Kl 12.06 ringede en kvinde og fortalte, at en lille hund var lukket inde i en varm bil på stedet og at vinduerne kun var en smule åbne. Hun kunne dog få hånden ind og åbne døren, så hunden kunne komme ud. Politiet ringede til bilens ejer og oplyste hende om dette, hvilket hun umiddelbart blev meget fortørnet over.

Narkokørsel uden førerret mv. – Odsherredvej, Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 23.44 standsede politiet en varebil på Odsherredvej ved Nykøbing Sj. med henblik på rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet.

Bag rattet sad en 27-årig mand fra Valby, hvis førerret var inddraget af politiet, således at han ikke måtte være fører af et køretøj, hvortil et kørekort var krævet.

Den 27-årige deltog også i en narkometertest, der gav udslag for påvirkning af euforiserende stoffer, så han blev sigtet for både narkokørsel og kørsel uden førerret i varebilen.

En nærmere kontrol af selve varebilen viste, at bilens nummerplader ikke tilhørte køretøjet, så varebilen var reelt uden registrering og uden lovpligtig ansvarsforsikring som krævet ved kørsel på offentlig vej, hvilket den 27-årige også blev sigtet for.

Den 27-årige fik i forbindelse med en kortvarig anholdelse udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, så når analyseerklæringen foreligger, kan han forvente at høre nærmere fra politiet.

Indbrud i Perioden