Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Nykøbing Sjælland i tidsrummet 2023/07/18 til 2023/08/01.

Færdselsuheld – Annebjerg Stræde, Annebjerg, Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 20.00 rykkede politiet sammen med ambulancepersonalet ud til en forulykket bilist, hvis bil lå på taget på en mark.

En 54-årig mand fra Svinninge havde været fører af personbilen og blev kørt til kontrol på skadestuen, men han var sluppet uden behandlingskrævende skader.

Politiet fik klarlagt, at den 54-årige under kørsel ad Annebjerg Stræde mod øst og kort inden Annebjerg Bakke havde foretaget en undvigemanøvre. En modkørende havde ifølge hans oplysninger været lidt for langt ovre i modsatte kørebanehalvdel, så den 54-årige måtte køre ud i rabatten, hvorved han mistede kontrollen over bilen og påkørte et træ, så bilen væltede om på taget. Modparten blev ikke involveret direkte i uheldet og kendes i øvrigt ikke, så politiet registrerede blot oplysninger om uheldet.

Narkokørsel uden førerret i stjålet bil – Nykøbingvej, Holbæk

Kl. 22.28 standsede politiet en 65-årig mand fra Ringsted som fører af en personbil, som han førte ad Nykøbingvej i sydlig retning.

Den 65-årige havde ikke noget kørekort, idet politiet havde inddraget hans førerret i forbindelse med en ikke afgjort sag om narkokørsel i 2022. Desuden kunne han mistænkes for at være påvirket af narkotika under kørslen, så han blev sigtet for disse to overtrædelser af færdselsloven.

Ved en nærmere undersøgelse af bilen viste det sig, at den 65-årige havde taget bilnøglerne til bilen uden samtykke fra bilejeren. Han blev derfor også formelt sigtet for at have stjålet bilen og brugt den til den aktuelle kørsel.

Den 65-årige fik i forbindelse med en kortvarig anholdelse udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og kan forvente at høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.

Indbrud i Perioden

Klintetoppen, Klint, Nykøbing Sj.
Algade, Nykøbing Sj. (forsøg)