Middelalder i sommerhuslandet

Byvandring i Nykøbing og rundtur på Næsholm borgruin med Odsherred Museum.
Med en absolut middelalderkyndig guide går vi en tur i byen, der er anlagt i 1200-tallet. Vi besøger byens kirke, som rummer hemmeligheder, og vi får fortalt detaljer om, hvorfor kirken kan måle sig med de fineste kirker i landet.
På turen rundt i byen kommer vi forbi det sted i Algade, hvor en af Danmarks største møntskatte er fundet. Skatten har forbindelse til en krig, hvor en norsk konge og danske Marsk Stig angreb Nykøbing og Holbæk.
Byvandringen er ikke velegnet for gangbesværede.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via Museum Vestsjællands hjemmeside.
Tid: 16. juli kl. 19.00-20.30.
Mødested: Ved Odsherred Museum, Grundtvigsvej 12, Nykøbing Sj.

Næsholm
Det er fascinerende at se og høre om ruiner fra middelalderen. Og her er virkelig noget at komme efter, for Næsholm er en af de middelalderanlæg, der er bedst undersøgt af arkæologer. Ruinen ligger på en ø i Nygaard sø i Odsherred, 3 km vest for Nykøbing. Det er en tidstypisk borg fra højmiddelalderen med voldgrav, vindebro, forsvarstårn og beboelseshuse. Den er dateret til at være opført i 1278. Man ved ikke hvem der byggede borgen. Spor af en voldsom brand tyder på, at den til grunde efter en belejring af kong Valdemar 4. Atterdag i 1340´erne.
Rundvisningen er ikke velegnet for gangbesværede. Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via Museum Vestsjællands hjemmeside.
Tid: 17. juli kl. 19.00-20.30.
Mødested: P-pladsen ved Næsholm, Nygårdsvej, Nykøbing Sj.

Ill.: næsholm
Ruin af borgen Næsholm. Foto: Museum Vestsjælland.