Articles by: bjoern

Foto: ABW

Drejekursus – Weekend – Begynder – Odsherred, Vig

Begynderkursus i drejning. Lav smukke keramikkopper, små vaser eller skåle. Kurset har nok drejeskiver til alle, og med kun 5 deltagere pr. hold sikrer vi tid og plads til fordybelse, koncentration og kreativitet.

Foto: ABW

Steen Rasmussen feat. Leo Minax

Oplev et sandt bossa nova dreamteam til lørdagsjazz den 8. februar. Denne lørdagsjazz starter kl. 15 og der serveres ikke mad.

Foto: ABW

Folkekøkken og ildsjæle fra kulturinstitutioner

Torsdag den 23. januar inviterer Pakhuset til en spændende aften med fællesspisning efterfulgt af ildsjæleforedrag.

Foto: ABW

Guidet fælleslæsning læseklub

Oplev den anerkendte metode “guidet fælleslæsning”. Vi mødes og deler vores oplevelser af de tekster, der læses højt sammen otte tirsdage i starten af 2025 i mødelokalet i Asnæs.

Foto: ABW

Anne Kirketerp – Craft-psykologi, trivsel og stress

Kom og opdag, hvordan du kan lindre stress og øge din kreativitet med craft-psykologi. Foredraget foregår i Pakhuset mandag den 3. februar kl. 19.

Billedet fra sidste års nytårskur, der også foregik på Jyderup Præstegård. Siden er cafeen blev opgraderet. Pressefoto

LAG-nytårskur 23. januar – usædvanligt 25 års-jubilæum og spændende fagligt indslag

LAG Nordvestsjælland skyder det nye år i gang med nytårskur på Jyderup Præstegård torsdag 23. januar kl. 15-17. For det første markeres et helt usædvanligt jubilæum: Flemming Engtoft Larsen, Røsnæs har været med i bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe (LAG) i hele 25 år, heraf de fleste år som formand. Dernæst kommer Claus Marcussen og fortæller. Udover at være medstifter af Dansk Tang er Claus formand for FiO (Fødevareproducenter i Odsherred). Så kom og hør, hvordan fokuseret samarbejde har sat Odsherred på landkortet som den førende fødevarelokation i Danmark og Anneberg Kulturpark som vært for uddelingen af de nordiske Michelin-stjerner. Sidst men ikke mindst bliver der rig mulighed for at netværke med andre ildsjæle, der vil lokal udvikling. Alle er velkomne.

Odsherred havde flest indstillede projekter, men projekter i Sorø Kommune fik flest penge, da LAG uddelte knap 1,7 mio. kr. til 6 projekter. Næste ansøgningsfrist er fredag 30. maj kl. 15.00. Credit: LAG

LAG indstiller 6 projekter til knap 1,7 mio. kr. i støtte

Med tre styk stod Odsherred Kommune for halvdelen af de indstillede projekter. Gyldengaard mellem Vig og Hønsinge får penge til etablering af økologisk vineri og eventlokale. Folkene bag Attergaard i Atterup ved Herrestrup – hvor æbleforeningen Nonnetit i forvejen holder til – får penge til etablering af produktionslokale med tilhørende fokus på arrangementer og formidling om det gode bæredygtige liv på landet. Endelig støtter LAG skabelsen af ’Anneberg Atelier og billedskole’, der vil tilbyde kurser og inspiration til alle aldre. Det er den lokale kunstner og formidler Lone Seeberg, der står bag.

Foto: ABW

5,6 mio. kr. til mere tryghed i Region Sjælland

TryghedsGruppens regionale råd i Region Sjælland har netop uddelt 5.664.188 kr. til nye tryghedsskabende projekter og aktiviteter i regionen. De nye donationer er uddelt efter TrygFondens overordnede mål og skal bidrage til at styrke trygheden i det sjællandske.

Foto; ABW

Kom til årsmøde i dit lokale friluftsråd

Friluftsrådet står over for en stor opgave med at sikre, at vi får god adgang til de mange nye naturområder som de lokale treparter skal levere, og her kan du være med til at gøre en forskel. Har du en ide til placering af vådområder, bålpladser eller nye stier? Så kom med til årsmøde i dit lokale friluftsråd.

Foto: ABW

Anna Eckhoff – Et liv i verdens brændpunkter

Kom til foredrag med Anna Eckhoff, der forlod sin trygge tilværelse som 56-årig for at arbejde med NGO’er, FN og EU i Mellemøsten. Det er onsdag den 29. januar kl. 19 i Aksen.